TestLab

TestLab Åbent TestLab er et tilbud til dig, der er nysgerrig på ny teknologi - her kan du eksperimentere, lege, bygge og blive klogere.

Testlab er Viborg Bibliotekernes makerspace, som er et mødested, hvor vi skaber, samarbejder og idéudvikler. Her er fokus på viden, læring, oplevelser og ny teknik. Med Testlab ønsker Viborg Bibliotekerne at skabe et innovativt og kreativt rum, hvor brugerne sammen kan skabe nyt gennem videndeling, læring, samarbejde og sparring. To gange om ugen er der Åbent Testlab, som er et tilbud til dig, der

er nysgerrig på ny teknologi. Her kan du møde andre med samme interesse og sammen udforske og udvikle nye idéer. Der er også mulighed for, at du kan arbejde med dine egne teknologiske såvel som analoge opgaver og projekter.

Åbent Testlab er stedet for nysgerrige sjæle og legebørn i alle aldre, som I kan opleve og bruge nogle af de teknologier, som kommer til at præge vores samfund fremover indenfor områder lige fra transportsektoren til turistindustrien, undervisningssektoren og ældreplejen – kort sagt, alt! Måske har du en god idé, som du gerne vil føre ud i livet? Måske har du lyst til at stifte bekendtskab med design, produktion og programmering? Eller måske ønsker du at blive klogere på, hvad ’det hele handler om’. Så er det i Testlab du skal komme, hvor der er mulighed for at udforske, eksperimentere, bygge, lege og blive klogere på det teknologiske felt. Der er Åbent Testlab mandage kl. 15.00-18.00 og onsdage kl. 15.00-18.00 og du kan bl.a. prøve Virtual Reality, bruge bibliotekets 3D-printer, LEGO Mindstorms, LEGO WeDo og Makey Makey og der kommer løbende nye teknologier og gadgets til. Hvis du er lærer og ønsker at komme med din klasse, så kontakt os endelig - og også, hvis du har idéer til noget, som vi kan lave sammen eller I ønsker at lave!

Adresse

Vesterbrogade 15
Viborg

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 15:00 - 18:00
Onsdag 15:00 - 18:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når TestLab sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del