21/08/2026
🏠3D modeller giver fælles overblik før renoveringen
Hvordan forklarer man bedst en renovering til beboere, der skal bo midt i den?
Det arbejder Frederik med hos Bytømreren Entreprise.
Frederik er studentermedarbejder hos os og i gang med at uddanne sig til bygningskonstruktør. Han arbejder blandt andet med, hvordan visuel kommunikation kan gøre renoveringsprocesser mere overskuelige.
Det er særligt vigtigt i Østervænget i Randers, hvor Bytømreren er i opstarten af renoveringen af 86 lejemål for RandersBolig🏗️
Alle boliger skal have nyt køkken og bad, og beboerne skal blive boende under processen. Det betyder, at der i perioder vil være håndværkere i hjemmet, og at beboerne ikke kan bruge alle rum som normalt.
🔨Derfor har Frederik lavet 3D-printede minimodeller af de forskellige boligtyper.
Med modellerne bliver tegninger og beskrivelser gjort til noget fysisk, som beboerne kan se og røre ved. Det gør det nemmere at forstå, hvad der skal ske i boligen, hvordan processen forløber, og hvorfor arbejdet skal foregå på den måde.
Projektchef Thomas Nymand Pedersen forklarer det sådan:
“Med 3D-modellerne bliver beskrivelser og tegninger gjort til noget fysisk. Det giver os en ny måde at tale med beboerne om renoveringsperioden på. Det bliver tydeligt for alle – også for børnene i ejendommen – hvad der skal ske i deres lejlighed, og hvorfor processen foregår, som den gør.”
Det er en lille model med stor effekt.
🗨For når kommunikationen bliver mere tydelig, bliver processen bedre for alle parter.
Det er Ordentlighed – der mærkes.