13/10/2026
“Mennesket ved Havet”
Jeg er dybt taknemmelig for at Plet Arkitektur fik opgaven at udarbejde en opgradering af området omkring “Mennesket ved Havet” af Svend Wiig Hansen. Det har været med stor ydmyghed, jeg er gået til opgaven på dette vigtige sted, som både turister og mange lokale hver dag, året igennem, besøger. Det har været et ønske at indpasse tiltagene omgivelserne i respekt for kunstværket og naturen. Samtidig har det været et ønske at tilføre flere opholdsmuligheder og “styre” færdslen i området.
Forslaget gik igennem nåleøjet hos Kystdirektoratet, og det er udført af Esbjerg Kommune.
En stor tak til Sædding-Fovrfeld Lokalråd for at pege på mig og udvise mig tillid - tak til Esbjerg Kommune for at betale mit honorar. Stor tak til Claus Sørensens Fond, Henning H. Kruses Fond, Nordlys Vækstpulje og Esbjerg Kommune for at kunne realisere hele projektet.
Fase 2 i projektet er en handicapadgang til skulpturen.
#