10/09/2026
⚡VI SÆTTER STRØM TIL ENERGIENS FOLKEMØDE ⚡
Michael og to af vores andre kolleger er i fuld gang på Torvet og i Skolegade i Esbjerg, hvor der fredag og lørdag er Energiens Folkemøde.
Når Torvet bliver fyldt med telte, stande, teknologi og aktiviteter, skal der også være styr på det, man ikke nødvendigvis lægger mærke til som besøgende: strømmen.
Vores opgave er at sørge for strøm til udstillerne, så de kan få deres udstyr, skærme, installationer og løsninger i gang – og vise de besøgende, hvad de arbejder med.
Det kræver både planlægning, koordinering og en del kabler på kryds og tværs, før det hele spiller.
Dan-El har været med helt fra starten, da Energiens Folkemøde blev afholdt første gang for otte år siden, og vi er glade for igen i år at være med til at få det hele til at fungere bag kulissen.
Vi glæder os til to dage med masser af energi i Esbjerg – både den, der bliver talt om, og den, der løber i kablerne. 😉