12/04/2023
DETTE ORD MANGLER I DEBATTEN OM MOBILFRI SKOLER. Jeg er blevet kimet ned i dag af journalister, der vil arbejde videre med historien om mobilfri skoler. 9 ud af 10 danskere ønsker mobilen ud af undervisningen. Jeg ytrede mig første gang offentligt om netzapperis underminerende effekt på læring i 2014 - og ser selvsagt med stor med glæde på de markante tal. Folkestemningen er vendt.
Alligevel mangler vi noget i debatten - og beslutningskraften. Vi mangler et ord til at understøtte, at vi træffer kloge valg. Journalisten spørger mig: "Er du for et forbud mod mobiler i undervisningen?" Og mit svar udfordrer hans kategorier. Jeg svarer nemlig:
"Jeg er varm tilhænger af offline, varm tilhænger af online og varm tilhænger af klasseledelse. Jeg er tilhænger af, at vi er, hvor vi er - med vores nærvær. Men jeg er modstander af optline; den tilstand, hvor man konstant har en tændt mobil på sig eller ved sig, og hvor alle hele tiden har en "god undskyldning" for at række ud efter den; lave en digital exit fra det samspil og fællesskab, de ellers er inviteret ind i.
Optline trækker på de engelske udtryk "opt in" (hvor man engagerer sig i noget, melder sig under fanerne) og "opt out" (hvor man trækker sit engagement, smutter et andet sted hen). Et fællesskab i optline-tilstanden - f.eks. i klassen - vil aldrig være et genuint nærværende fællesskab, hvor hver enkelt ser sig som vigtig for helheden og bidrager efter bedste evne. I en klasse, hvor eleverne har mobilerne i nærheden - og kan trække dem - vil der næsten altid være nogen, der er smuttet."
Hvad mister børn og unge ved optline-tilstanden?
Læringsmæssigt mister de selv på at have adgang til en tændt mobil: Stort set ingen kan multitaske uden præstationsdyk. Forskning viser desuden, at en mobil i nærheden mindsker et resultat i en test med op imod en hel karakter.
Fællesskabsmæssigt mister alle: Forskning viser, at med en tændt mobil i nærheden engagerer man sig ikke lige så dybt i en samtale - man ved jo, at man eller den anden kan blive forstyrret og eller fristet væk. I øvrigt kan man med rette spørge, om det er særlig fedt at være den kammerat, der netop er ved at fremlægge, og som ser syv kammerater ty til deres mobil i stedet. Det bygger næppe Alberte i 8.x op at få signalet "jeg har vigtigere ting at lave end at lytte på dig". Og det smitter i øvrigt til siden - kammeraterne - med et lignende signal: "Det kan godt være, at I andre synes, det er interessant, det Alberte siger, men jeg har andet at tage mig til."
Det er optline-tilstanden jeg er kritisk over for - den er børn og unge hverken tjent med at træne op eller opleve ofte hos kammerater, forældre eller andre betydningsfulde personer. Omgivet af personer i optline er der en reel risiko for, ensomhedsfølelsen og fremmedgørelsen vokser.
Medieforsker Jesper Tække, som jeg har debatteret med hele dagen er citeret for at sige, at det kan skade børn at tage deres mobiler fra dem. Skade? 🤔 Jeg meldte retur, at det snarere skader børn konstant at være i omgivelser, hvor mobilen konstant er fremme. Børn har brug for at opleve nærvær, fordybelse og forbundethed - både i undervisningen og i frikvartererne. At nogen gider dem, engagerer sig i dem og med dem. Er der. Distraktionsstier og zapperistier har de fleste børn rigeligt af i hjernen allerede.
Desuden er impulskontrol et overset tema. Impulskontrol er en begrænset ressource. Jo mere du skal trække på den, når du har adgang til en mobil men alligevel ikke helt synes, at du vil tage den frem - jo mindre har du af den, når du har fri og overvejer, om du gider at tage til atletik eller badminton, gider at lave lektier eller gider at spise noget sundt.
Jesper Tækkes argument er, at man i en digital tidsalder skal lære det ... lære at have mobilen i nærheden. Mit argument er, at digital dannelse i høj grad indebærer en bevidsthed om at være hvor man er, når man er der - og at kunne lægge mobilen væk (eller helt være den foruden), når det tjener et andet formål. Vi har jo heller ikke installeret bland-selv-slik-bokse langs væggene i klasselokalet, bare fordi børn og unge lever i en verden, hvor tanken sælger Onsdagssnegle til en 10'er og supermarkedet tilbyder tre poser guf til en 50'er.
Jeg var i Radioavisen kl. 6.30 - i P4 Syd kl. 8.15 - i Aftenshowet og i TV-Avisen i dag. Hvis du vil høre eller se det ... Nu kører jeg fra Aalborg til Kolding. God aften!
