Forstas A/S

Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Forstas A/S Forstas er en entreprenør -og anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Ingen er gode til alt. Ingen er perfekte.

Vi leverer vores ydelser til både private, offentlige og halvoffentlige virksomheder, samt institutioner i hele Danmark. Vores organisation og samarbejde bygger på tre kerneværdier:

Frihed
Hos Forstas må alle opleve, en frihed til at kunne sige hvad de tænker og føler. Vi må opleve en frihed til at træffe egne beslutninger – og kunne snakke åbent og frit med andre, inden vi træffer beslutninger

Ansvarlighed
Vi har hver især ansvaret for vores eget liv, herunder ansvaret for at få et berigende arbejdsliv. Forstas er, for os som arbejder her, en del af vores eget liv. Vi har ansvaret for at sige hvad vi tænker og føler, så vi kan blive mødt i det. Vi har ansvaret for at bede om hjælp, når noget er svært eller usikkert. Vi har ansvaret for at kende os selv og vores personlige evner. Det er ansvarlighed at vide, hvad vi er gode til og hvad vi er mindre gode til. Tillid
I Forstas har vi tillid til hinanden. Tillid til at vi alle gør vores bedste og forvalter det ansvar vi har fået. Vi har tillid til at vi bruger vores sunde fornuft og samvittighed i det vi foretager os. Vi har tillid til at man, beder om hjælp når noget er svært. Vi er bevidste om at ingen er alt alene - og ved at bruge hinanden, kan vi virkelig meget.

⚓ Fra grønne arealer til kajkant – samarbejdet fortsætter𝗙𝗼𝗿𝘀𝘁𝗮𝘀 𝗵𝗮𝗿 𝗴𝗲𝗻𝘃𝘂𝗻𝗱𝗲𝘁 𝗱𝗿𝗶𝗳𝘁𝘀𝗮𝗳𝘁𝗮𝗹𝗲𝗻 𝗺𝗲𝗱 𝗣𝗼𝗿𝘁 𝗼𝗳 𝗔𝗮𝗹𝗯𝗼𝗿𝗴 🤝 Derme...
14/10/2026

⚓ Fra grønne arealer til kajkant – samarbejdet fortsætter
𝗙𝗼𝗿𝘀𝘁𝗮𝘀 𝗵𝗮𝗿 𝗴𝗲𝗻𝘃𝘂𝗻𝗱𝗲𝘁 𝗱𝗿𝗶𝗳𝘁𝘀𝗮𝗳𝘁𝗮𝗹𝗲𝗻 𝗺𝗲𝗱 𝗣𝗼𝗿𝘁 𝗼𝗳 𝗔𝗮𝗹𝗯𝗼𝗿𝗴 🤝

Dermed bygger vi videre på syv års samarbejde om arealpleje, havnedriftsopgaver og vinterberedskab.

Vores Aalborg-afdeling fortsætter derfor blandt andet med:
🔹 Pleje af grønne arealer, træer, buske og hække 🌱
🔹 Fejning, oprydning og affaldshåndtering fra skibe 🚛
🔹 Levering af el og ferskvand samt praktisk hjælp ved krydstogtanløb 🚢
🔹 Saltning og snerydning med døgnberedskab i vinterperioden ❄️

Med adresse på havnen samt mange års daglig drift og samarbejde er vi tæt på opgaven, havnens administration og mange af de virksomheder, der holder til i Port of Aalborgs erhvervspark. Det giver os et indgående kendskab til aktiviteterne og de hensyn, arbejdet kræver.

For vores medarbejdere er havnen samtidig en arbejdsplads, de føler sig hjemme på og er stolte af at bidrage til. ✨

Den nye aftale løber som minimum til og med september 2031.

👉 Læs hele nyheden her: https://forstas.dk/2026/10/14/forstas-fortsaetter-samarbejdet-med-port-of-aalborg/

07/10/2026

🌳 Nye levesteder i Bjergsted Skov 🌳

Revner, hulheder og dødt ved kan blive værdifulde levesteder for flagermus, fugle, insekter og svampe. 🦇 🐦 🍄

I forbindelse med anlægningen af Kalundborgmotorvejens sidste etape har vi stået for at veteranisere ca. 100 træer i Bjergsted Skov – en indsats, der skal hjælpe nye levesteder på vej ved at efterligne træernes naturlige aldring.

Vores entrepriseleder Rolf Damm Nielsen har planlagt og koordineret arbejdet, som er udført for Vejdirektoratet. Med sin erfaring og faglighed har han bidraget til at bruge forskellige metoder, som over tid kan skabe varierede levesteder. 🪵

Se med i videoklippet, når Rolf fortæller om opgaven og formålet med veteranisering. 🎥

Indslaget er oprindeligt bragt af TV2 ØST: https://bit.ly/4i3iIVH

ℹ De kontrollerede sprængninger blev udført af specialuddannede sprængningsfolk.

Det nye signalregulerede, 4-benede kryds mellem Sabrovej og Viborgvej i Sabro er nu færdigt. Bag projektet ligger en bre...
05/10/2026

Det nye signalregulerede, 4-benede kryds mellem Sabrovej og Viborgvej i Sabro er nu færdigt. Bag projektet ligger en bred vifte af anlægsopgaver og et tæt samarbejde mellem dem, der har bidraget til det færdige resultat. 👷

Under et besøg på byggepladsen fremhævede to af vores medarbejdere bl.a. variationen i arbejdet og fællesskabet, de har oplevet om opgaverne.

𝗘𝗻 𝗮𝗹𝘀𝗶𝗱𝗶𝗴 𝗵𝘃𝗲𝗿𝗱𝗮𝗴 𝗺𝗲𝗱 𝘁æ𝘁 𝘀𝗮𝗺𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲
Projektet rummede mange forskellige anlægsdiscipliner, og hverdagen bød sjældent på dage, der var ens. Arbejdet spændte fra håndarbejde til betjening af store maskiner – og meget derimellem. 🪏🚜

Dagen begyndte typisk med en fælles snak om opgaver og arbejdsfordeling, og den gode dialog fortsatte gennem arbejdsdagen. De fremhæver også, at der har været en afslappet tone på pladsen med plads til humor.

𝗙𝗿𝗮 𝗳ø𝗿𝘀𝘁𝗲 𝘀𝗽𝗮𝗱𝗲𝘀𝘁𝗶𝗸 𝘁𝗶𝗹 𝘀𝗶𝗱𝘀𝘁𝗲 𝗱𝗲𝘁𝗮𝗹𝗷𝗲
💬 “Jeg har været med fra det første arbejde i jorden til de sidste detaljer. Det er noget særligt at være med til at køre det hele i mål,” fortæller Carl Emil.

De sidste detaljer krævede tid og tålmodighed. Samtidig blev resultatet af den fælles indsats tydeligt. Det har været et projekt, som medarbejdere og samarbejdspartnere har været med til at bygge op fra bunden.

I 2027 venter det afsluttende asfaltarbejde med udlægning af det endelige slidlag.

Læs mere om krydsombygningen i Sabro her:
👉 https://lnkd.in/eC686br8

𝗙𝗼𝗿𝘁𝗶𝗱𝘀𝗳𝘂𝗻𝗱 𝗱𝘂𝗸𝗸𝗲𝗱𝗲 𝗼𝗽 𝘂𝗻𝗱𝗲𝗿 𝗴𝗿𝗮𝘃𝗲𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲 𝘃𝗲𝗱 𝗸𝗮𝘀𝗲𝗿𝗻𝗲 🪏Hvad der ved første øjekast lignede et stykke gammelt jern, viste...
25/09/2026

𝗙𝗼𝗿𝘁𝗶𝗱𝘀𝗳𝘂𝗻𝗱 𝗱𝘂𝗸𝗸𝗲𝗱𝗲 𝗼𝗽 𝘂𝗻𝗱𝗲𝗿 𝗴𝗿𝗮𝘃𝗲𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲 𝘃𝗲𝗱 𝗸𝗮𝘀𝗲𝗿𝗻𝗲 🪏

Hvad der ved første øjekast lignede et stykke gammelt jern, viste sig at være noget ganske andet. 👀

Tre af vores medarbejdere i Sydjylland var ved at etablere en rende til ny belægning og kantsten foran hovedbygningen på kasernen, da et stykke metal kom til syne i jorden. Ved nærmere eftersyn opdagede de tre kollegaer nogle detaljer på fundet, som tydede på, at der kunne være tale om et sprænghoved.

De gav besked til kasernens sikkerhedsofficer, og Hærens Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) blev kontaktet. Den foreløbige vurdering var, at fundet kunne være efterladenskaber fra en tysk Panzerfaust 150 – et panserværnsvåben fra slutningen af Anden Verdenskrig.
EOD har siden håndteret og fjernet fundet på forsvarlig vis.

Historien er nogle gange tættere på, end vi forestiller os. Måske lige under den jord, vi går på.

En stor ros til Emil, Roar og Patrick fra Forstas for at reagere på det uventede fund. 👏

Nyheden og billederne stammer fra Slesvigske Fodregiment.

𝗩𝗘𝗞𝗦 𝘃æ𝗹𝗴𝗲𝗿 𝗙𝗼𝗿𝘀𝘁𝗮𝘀 𝘁𝗶𝗹 𝗶 𝗻𝘆 𝗿𝗮𝗺𝗺𝗲𝗮𝗳𝘁𝗮𝗹𝗲 🤝Vi har netop underskrevet en rammeaftale med fjernvarmeselskabet VEKS I/S om l...
24/09/2026

𝗩𝗘𝗞𝗦 𝘃æ𝗹𝗴𝗲𝗿 𝗙𝗼𝗿𝘀𝘁𝗮𝘀 𝘁𝗶𝗹 𝗶 𝗻𝘆 𝗿𝗮𝗺𝗺𝗲𝗮𝗳𝘁𝗮𝗹𝗲 🤝

Vi har netop underskrevet en rammeaftale med fjernvarmeselskabet VEKS I/S om levering af facility-ydelser på VEKS’ anlæg.

Aftalen omfatter:
🔹 Grøn vedligeholdelse
🔹 Udvendig rengøring og driftsvedligehold
🔹 Snerydning og glatførebekæmpelse
🔹 Øvrige ad hoc-opgaver

𝗦𝘆𝗻𝗲𝗿𝗴𝗶 𝗺𝗲𝗱 ø𝘃𝗿𝗶𝗴𝗲 𝗸𝗼𝗻𝘁𝗿𝗮𝗸𝘁𝗲𝗿
VEKS har blandt andet lokationer i Greve og Solrød, hvor vi gennem vores Greve-afdeling og øvrige driftskontrakter allerede har medarbejdere og materiel tæt på. Det skaber synergi mellem aftalerne: Vi kan trække på erfaring, lokalkendskab og faglighed fra området og koordinere indsatsen – både i den planlagte drift og ved mere akutte opgaver. 🎯

𝗚𝗼𝗱𝗲 𝘁𝗮𝗸𝘁𝗲𝗿 𝗳𝗿𝗮 𝘀𝘁𝗮𝗿𝘁
Et succesfuldt samarbejde handler ikke mindst om mennesker og en åben dialog. Kommunikationen med VEKS har fra start været god, og der er allerede lagt et godt fundament for det samarbejde, vi skal bygge videre på.

Og flere fælles fokuspunkter går igen.

VEKS prioriterer miljø og arbejdsmiljø højt, mens biodiversitet og bedre vilkår for naturen omkring deres anlæg også er et fokusområde. Det er punkter, vi som leverandør og ISO 45001-certificeret virksomhed gerne vil bakke op. 🌱

Aftalen løber frem til 31. august 2029 med mulighed for op til tre års forlængelse.

Vi ser frem til at omsætte de positive takter til god drift sammen med VEKS. 👏

𝗙𝗿𝗮 𝗴𝗿å𝘁 𝗼𝗺𝗿å𝗱𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗴𝗿ø𝗻𝘁 𝗯𝘆𝗿𝘂𝗺 🌱Harlev har fået et nyt, grønt samlingssted med plads til ophold, fællesskab og byliv. 💚...
08/09/2026

𝗙𝗿𝗮 𝗴𝗿å𝘁 𝗼𝗺𝗿å𝗱𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗴𝗿ø𝗻𝘁 𝗯𝘆𝗿𝘂𝗺 🌱

Harlev har fået et nyt, grønt samlingssted med plads til ophold, fællesskab og byliv. 💚

Som en del af forvandlingen har vi plantet ca. 1.200 stauder og tre træer for Aarhus Kommune.

Opgaven er planlagt og udført af vores medarbejdere, som til daglig plejer og vedligeholder grønne områder ved kommunale ejendomme i den nord- og vestlige del af kommunen. Med deres faglighed har de været med til at skabe et grønnere og mere indbydende byrum for Harlevs borgere. 🌳

De kommende fem år står vi også for driften og vedligeholdelsen af området, så beplantningen får gode betingelser for at vokse og udvikle sig.

Byrummet indvies officielt den 11. september.
Slå gerne vejen forbi! 🎉

𝗠𝗲𝗱𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲𝗿𝗽𝗼𝗿𝘁𝗿æ𝘁: 𝗙𝗿𝗮 𝗵𝗼𝘁𝗲𝗹 𝗺𝗮𝗻𝗮𝗴𝗲𝗺𝗲𝗻𝘁 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝗻𝗹æ𝗴𝘀𝗴𝗮𝗿𝘁𝗻𝗲𝗿 ✨Da Irena besøgte anlægsgartneruddannelsen, gik der kun få ti...
01/09/2026

𝗠𝗲𝗱𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲𝗿𝗽𝗼𝗿𝘁𝗿æ𝘁: 𝗙𝗿𝗮 𝗵𝗼𝘁𝗲𝗹 𝗺𝗮𝗻𝗮𝗴𝗲𝗺𝗲𝗻𝘁 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝗻𝗹æ𝗴𝘀𝗴𝗮𝗿𝘁𝗻𝗲𝗿 ✨

Da Irena besøgte anlægsgartneruddannelsen, gik der kun få timer, før hun vidste, at hun havde fundet sin nye vej. 🌱

I dag er hun lærling hos Forstas og arbejder med grønne områder omkring bl.a. skoler, børnehaver og plejehjem. Her trives hun med friheden, ansvaret og muligheden for at bruge både krop og hoved.

Læs med, og lær Irena og hendes vej ind i det grønne fag lidt bedre at kende. 🌳👇

🤝 Vi fortsætter samarbejdet med Solrød Kommune 🤝Forstas har genvundet kontrakten om driften af kommunens vej- og parkomr...
20/08/2026

🤝 Vi fortsætter samarbejdet med Solrød Kommune 🤝

Forstas har genvundet kontrakten om driften af kommunens vej- og parkområder – en opgave, vi har varetaget siden 2018.

Opgaverne spænder bredt: fra renhold, græsslåning og pleje af grønne områder til vintertjeneste, vedligeholdelse af veje og arbejde ved vandløb. 🚜🌳❄

Et vigtigt fundament for samarbejdet er den tætte og åbne dialog mellem kommunen og vores medarbejdere.

💬 “Vi har fokus på at løse opgaverne i fællesskab og spille hinanden gode. Jeg glæder mig til at fortsætte partnerskabet med Solrød Kommune,” fortæller entrepriseleder Jesper Odgaard. 🙏

Jesper begyndte hos Forstas som studentermedhjælper og har gennem faglig sparring, praktisk erfaring og gradvist større ansvar udviklet sig til sin nuværende rolle.

💬 “Det er fantastisk at følge Jesper’ udvikling og se, hvordan han kombinerer sin uddannelse med praktisk erfaring. I dag løfter han et stort ansvar med et stærkt hold omkring sig,” siger afdelingsleder Lars Albertsen.

Den nye kontrakt løber fra oktober 2026 til september 2031 med mulighed for yderligere tre års forlængelse.

Vi er både glade og stolte over den fortsatte tillid – og ser frem til at udvikle driften sammen med Solrød Kommune. ✨

På billedet ses fra venstre Jesper Odgaard, Lars Albertsen (Forstas), Lars Christoffersen og Johnny Rosendal Nielsen (Solrød Kommune).

14/08/2026

𝐁𝐥𝐢𝐯 𝐞𝐧𝐭𝐫𝐞𝐩𝐫𝐢𝐬𝐞𝐥𝐞𝐝𝐞𝐫 𝐢 𝐅𝐨𝐫𝐬𝐭𝐚𝐬 ✨

Vi søger to erfarne profiler til:
📍 Greve – grøn drift og vintertjeneste 🌱❄
📍 Svendborg – grønne driftskontrakter 🌳

Som entrepriseleder får du ansvar for dine egne kontrakter og en central rolle i den daglige drift. Du skal bl.a.:

✅ Planlægge og koordinere driftsopgaver
✅ Lede, motivere og udvikle medarbejdere
✅ Sikre kvalitet, økonomi og professionel kontraktstyring
✅ Opbygge stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere
✅ Bidrage til effektiv drift og fortsat udvikling

Vi leder efter dig, der har solid erfaring med grøn drift, trives med ansvar og er en tydelig, nærværende leder. Til stillingen i Greve er erfaring med vintertjeneste desuden vigtig. ❄

Hos Forstas får du stor frihed, reel indflydelse og en varieret arbejdsdag mellem ledelse, drift, økonomi og kundekontakt. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger, gode udviklingsmuligheder og en attraktiv lønpakke.

Klar til at tage næste skridt i din karriere og skabe resultater – både for mennesker, kunder og grønne områder? ✨

👉 Søg stillingen i Greve eller Svendborg, og bliv en del af Forstas.
https://forstas.dk/job-og-karriere/

𝐓𝐫𝐢𝐯𝐞𝐬 𝐝𝐮 𝐦𝐞𝐝 𝐞𝐧 𝐩𝐫𝐚𝐤𝐭𝐢𝐬𝐤 𝐡𝐯𝐞𝐫𝐝𝐚𝐠 𝐮𝐧𝐝𝐞𝐫 å𝐛𝐞𝐧 𝐡𝐢𝐦𝐦𝐞𝐥? Så skal du måske kigge vores vej. 🌿Hos Forstas har vi et stærkt hol...
22/06/2026

𝐓𝐫𝐢𝐯𝐞𝐬 𝐝𝐮 𝐦𝐞𝐝 𝐞𝐧 𝐩𝐫𝐚𝐤𝐭𝐢𝐬𝐤 𝐡𝐯𝐞𝐫𝐝𝐚𝐠 𝐮𝐧𝐝𝐞𝐫 å𝐛𝐞𝐧 𝐡𝐢𝐦𝐦𝐞𝐥?
Så skal du måske kigge vores vej. 🌿

Hos Forstas har vi et stærkt hold af medarbejdere, der hver dag løser opgaver med engagement og godt samarbejde. Vi tror på frihed under ansvar og tillid til hinanden, når opgaverne skal løses. Samtidig skaber vi sammen en uformel hverdag med højt til loftet.

Vil du være en del af det? Så søger vi i Aarhus-afdelingen lige nu flere kollegaer. Opgaverne spænder over drift, vedligehold og grøn pleje og er fordelt på flere områder i Øst- og Midtjylland.📍

Vi søger blandt andet:

🔹 Kollegaer til drift og vedligehold af grå områder i Favrskov Kommune
👉 https://forstas.dk/job/?hr=show-job/337895&locale=da_DK

Kan du se dig selv i en udførende rolle hos Forstas, men ser du ikke et match med ovenstående? Så hører vi også meget gerne fra dig uopfordret.

Din præcise baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har praktisk forståelse, gåpåmod og lyst til at være en del af Forstas.

Hos os får du blandt andet:
🌱 Varierede opgaver i det fri
🌱 Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring
🌱 Mulighed for faglig udvikling og ansvar i hverdagen

Lyder det som noget for dig, eller kender du én, der kunne passe ind hos os?

Klik ind på linket og vælg Aarhus i oversigten for at se alle ledige stillinger:
👉 https://forstas.dk/job-og-karriere/

Vi glæder os til at høre fra dig!

Adresse

Prins Georgs Kvarter 3
Fredericia
7000

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Forstas A/S offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Forstas A/S:

Genveje

Del

Kategori