01/06/2026
I dag er det præcis 10 år siden, at vi overtog EN-BYG 🔑
Dengang vidste vi godt, at der ventede hårdt arbejde. Vi vidste bare ikke helt, hvor mange kilometer lægter, kubikmeter beton, stormskader, tagsten, byggepladsmøder, tilbud, kaffekopper og lange dage det ville blive til. 😅
EN-BYG blev som bekendt grundlagt af Erik Nielsen, og vi har gennem de sidste 10 år haft fornøjelsen af at føre hans livsværk videre, dog med en hel del ændrede tiltag. Det er vi både stolte af og taknemmelige for.
Siden 2016 har vi haft fornøjelsen af at bygge, renovere og reparere for kunder i hele Nordjylland. Det har kun kunnet lade sig gøre takket være vores dygtige medarbejdere, loyale samarbejdspartnere og ikke mindst alle jer kunder, som har vist os tillid gennem årene.
10 år lyder af meget. Samtidig føles det lidt som i går, at vi stod med nøglerne i hånden og tænkte: “Det skal nok gå…” 😄
Tusind tak til alle, der har været en del af rejsen 😃
Vi glæder os til de næste 10 år!
🇩🇰🔨🧱
Robert & Nikolaj
/ EN-BYG