30/04/2026
I denne uge har vi haft fornøjelsen af at deltage i Roskilde Kommunes minipraktikinitiativ, hvor kommunens 7. klasses elever får mulighed for at komme ud og opleve erhvervslivet på tæt hold. Et rigtig godt initiativ, som vi naturligvis gerne bakker op om.
Vi har haft besøg af August og Kewin fra Gadstrup Skole, som var nysgerrige på, hvordan det er at arbejde som tømrer.
Dag 1 bød på praktiske opgaver sammen med vores servicetømrer. August var med til at slibe og lakere et gulv, mens Kewin hjalp med opsætning af gelænder 🔨 Begge gik til opgaverne med stort engagement – flot arbejde 💪. Tilbage på firmaadressen stod den på rundvisning og en lille quiz om faremærker. Det var lidt udfordrende, men de klarede det piv godt.
Dag 2 startede med kakao og en snak om oplevelserne fra første dag, inden turen gik til Bygma for at handle materialer. Senere stod den på DNA-mærkning af værktøj og en god dialog om, hvorfor sikring af værktøj er vigtigt. Efter frokost gik turen til vores store byggeplads på Hedemarken, hvor vi sammen med kollegerne spiste frokost og efterfølgende fik en rundvisning. Her så de blandt andet arbejdet med facader, vinduer og tag – og især taget vakte stor interesse og gav anledning til spørgsmål 👷♂️🤩. Vi afsluttede forløbet med endnu en quiz, denne gang om værnemidler, hvor de igen sejrede 💪
Tak til Roskilde Kommune for et stærkt initiativ – og stor tak til August og Kewin for jeres gode energi og nysgerrighed. Vi håber, vi ses igen til praktik i 8. eller 9. klasse 😊
hashtag hashtag hashtag hashtag hashtag hashtag