17/06/2026
Lagkage, lejrbål, hyldestsang og festlig indvielse: 🎂
Fredag den 12. juni blev det nye Pilehus i Københavns Skolehaver på Bispebjerg officielt indviet.
Med taler fra blandt andre Københavns kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl, fællessang fra skolehavebørnene og en stemningsfuld kabaret for børn med Escarabajos anført af Dorte Abrahamsen – bedre kendt som Flyvende prinsesse – blev dagen fejret på bedste vis.
Det nye udeskolehus er skabt som et samlingspunkt for de mange børn, frivillige og medarbejdere, der bruger haverne året rundt. Huset styrker rammerne for læring, fællesskab og naturoplevelser og skaber et naturligt bindeled mellem inde og ude.
Tak til Københavns Ejendomme, Svendborg Architects, Bang & Beenfeldt A/S, Københavns Skolehaver og alle øvrige samarbejdspartnere for et godt samarbejde om et projekt, der kommer til at skabe værdi for mange generationer af børn og unge.
👉Læs mere: https://skougruppen.dk/indvielse-udeskolehus-bispebjerg/