29/04/2026
Jack har været en del af Nordkøl i over 10 år - faktisk ad flere omgange. Allerede som 10-årig startede han som fejedreng, fordi hans storebror var lærling her i Nordkøl. Senere blev han arbejdsdreng og tog efterfølgende en erhvervsuddannelse som lærling hos Nordkøl. Efter nogle år ude i verden vendte han tilbage som svend og er i dag serviceleder hos os.
Han synes, det er fedt at være en del af et projekt, hvor mange faggrupper arbejder sammen. Når en fiskebåd skal gøres klar, kræver det tæt samarbejde mellem elektrikere, smede og andre specialister for at få alle brikkerne til at falde på plads. 🛠️
Jack fremhæver fællesskabet som en af grundene til, at han har været her så mange år. At man ved, hvad der rykker sig hos hinanden, og interessen for kollegaernes liv og hobbyer skaber et helt særligt miljø.
Kombinationen af spændende opgaver og stærke relationer er det, der gør Nordkøl til noget særligt. 🐟