06/07/2026
Når erhvervspraktik giver mening!
Hos IC Electric tror vi på, at erhvervspraktik skal være mere end blot et kig ind i en virksomhed.
Praktikanter skal have mulighed for at opleve hverdagen, deltage i rigtige opgaver og mærke, hvordan faget fungerer i praksis.
Derfor betyder det ekstra meget for os at modtage en tilbagemelding som denne efter Noahs praktikforløb:
"Han har haft en rigtig god praktik ved jer og kunne med stor begejstring fortælle om alle de opgaver, han var med til at løse."
Og en sætning, der gjorde os ekstra stolte: "I gør en forskel for de unge og giver dem en chance."
Tusind tak for de flotte ord og for tilliden. Det bekræfter os i, at det er netop den forskel, vi gerne vil være med til at skabe.
En ekstra tak til Noah for hans engagement, nysgerrighed og gode humør gennem praktikforløbet. Vi ønsker dig alt det bedste fremover!