22/10/2026
Er du vores nye digitale hjælper hos OneSails og LeanSails?
Vi søger en digitalt stærk kollega, der har lyst til at gøre os mere synlige online og hjælpe med de digitale opgaver i hverdagen.
Du kan blandt andet komme til at arbejde med:
• Indhold til Facebook og Instagram
• Opdatering af hjemmesider
• Nyhedsbreve og digital markedsføring
• Billeder, video og tekster om vores sejl og sejlerlivet
Vi forestiller os, at du er nysgerrig, tager initiativ og har lyst til at omsætte idéer til indhold. Du behøver ikke kunne det hele fra starten, men du skal have mod på at lære og arbejde selvstændigt.
Har du kendskab til sejlads – eller sejler du selv – er det en fordel, men bestemt ikke et krav. Vi hjælper dig godt ind i vores verden.
Vi har fået tilsagn om løntilskud i seks måneder, som giver os mulighed for at sætte forløbet i gang.
Lyder det som noget for dig? Send os en privat besked med lidt om dig selv, dine erfaringer og det, du har lyst til at arbejde med. Så tager vi en snak om mulighederne.
Kender du den rette? Del gerne opslaget eller tip vedkommende. 🙌