28/05/2026
Så fik vi afleveret et par flotte badeværelser 🔨🔨☀️🧱
Udgangspunktet for projektet var, at kunden havde en 1. sal med 6 værelser og ét toilet/bad. Der var planer om udlejning og arrangementer på adressen, og derfor var det oplagt at etablere flere faciliteter.
Vi fik derfor lavet ét badeværelse om til to badeværelser ved at inddrage få m² fra det tilstødende værelse – naturligvis efter kundens ønsker og behov.
Grundlaget for murerarbejdet var i orden, da tømrersvend Johannes og mester havde afleveret et flot stykke forarbejde, som mureren kunne arbejde videre ud fra.
Alt er udført efter alle kunstens regler inden for vådrum:
* Vådrumsopbygning i bjælkelag med kuvertfald i nicher
* Komplet vådrumssikring
* Fermacell-skillevægge
* Klinkeopbygning i nicher samt i skunkhøjde på vægge
* Durapudset og malet afslutning på sidste vægstykke
Vores dygtige murer, Casper, har endnu engang kælet for detaljerne og viser, at godt håndværk og funktionalitet altid er vores førsteprioritet.
Godt humør på pladsen, glade kunder og stærke samarbejdspartnere danner grundlaget for et slutresultat, vi alle kan være stolte af.
God aften 😊
– Tømrermester Jeppe – 28 94 20 56
– Tømrer- og murermester Christian – 27 83 30 15