Tegnestuen Mejeriet

Tegnestuen Mejeriet mejeriet
nybyggeri / renovering / restaurering / bygherrerådgivning.

Vi arbejder målrettet på, at reducere vores bygningers klimabelastning, øge biodiversiteten, samtidig med at form og funktion hænger selvfølgeligt sammen.

40-års jubilæum på MejerietI torsdags samledes kollegaer, familie og venner på Mejeriet i Kolding for at fejre en stor d...
11/06/2026

40-års jubilæum på Mejeriet

I torsdags samledes kollegaer, familie og venner på Mejeriet i Kolding for at fejre en stor dag. Vores bogholder Elin Pedersen søgte i 1986 et barselsvikariat på Mejeriet, der dengang talte tegnestuens tre stiftere og en håndfuld ansatte. Vikariatet blev til et fast job, og det faste job til 40 år på tegnestuen.

Elin har oplevet tegnestuens udvikling på tæt hold. Skrivemaskinen blev erstattet af computeren, en del af tegningsarbejdet blev digitaliseret, og tegnestuen voksede. "Det var jo en helt vild revolution," husker hun om dengang lønsedler ikke længere skulle skrives i hånden og skatten kunne beregnes på computeren.

I maj var tegnestuen på studietur til Lissabon, og for Elin lagde turen sig i rækken af mange uforglemmelige ture med arkitekturen i centrum. Hun har været med på de fleste, og minderne er mange. Men én studietur står særligt frem: turen til Vestberlin i 1987, endnu inden murens fald. I tog gennem DDR med soldater og schæferhunde i vognene, og grå byer der langsomt gled forbi vinduerne. En oplevelse der ikke er til at glemme.

Kære Elin. I dag er det præcis 40 år siden du kom til tegnestuen! Tak for fire fantastiske årtier, og tak for at dele dine minder med os.

Stort tillykke med jubilæet

KRISTKIRKEN I KOLDING - restaurering af 100 år gammel betonUnder en blå himmel i Kolding står Kristkirkens kirketårn ind...
28/05/2026

KRISTKIRKEN I KOLDING - restaurering af 100 år gammel beton

Under en blå himmel i Kolding står Kristkirkens kirketårn indhyllet i stillads. Mejeriet er i gang med at restaurere tårnets betonelementer, et arbejde der ledes af vores restaureringsarkitekt Peter Buchholt Petersen.

Betonlignende materialer har eksisteret i århundreder, men fra sidste halvdel af 1800-tallet tog brugen af moderne beton fart og er i dag et af de mest anvendte byggematerialer i verden. Det betyder at vi fremover kommer til at arbejde med flere ældre og bevaringsværdige bygninger opført med tidlig beton af varierende kvalitet. Kristkirken er et eksempel på dette.

Under Kristkirkens kobberkuppel er gesimsen i så dårlig stand at den må hugges ned og støbes på ny i ca. 40 meters højde. I samme ombæring vil kirketårnets murværk blive vasket og malet. Vi har allerede taget hul på de første restaureringsindsatser og her får du et unikt glimt af tårnet helt tæt på.

Grundstenene til kirken blev lagt i årene 1923-1925, da Kolding by var vokset sig så stor at der var behov for et nyt sogn syd for åen. Kirken blev tegnet af de lokale arkitekter Christian Svane og Axel G. Jørgensen i en nyklassicistisk stil.

I dag samles frivillige atter landet over for at tage del i Kræftens Bekæmpelse landsindsamling 2026.Ingen familier går ...
19/04/2026

I dag samles frivillige atter landet over for at tage del i Kræftens Bekæmpelse landsindsamling 2026.

Ingen familier går ram forbi, og selvom Mejeriets bidrag ikke flytter noget alene, er det netop i fællesskabet vi kan gøre en forskel.

En varm tanke til alle frivillige derude.

Rigtig god indsamling.

Adresse

Kolding Åpark 1
Kolding
6000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 15:00
Fredag 08:00 - 14:00

Telefon

+4575537811

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Tegnestuen Mejeriet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Tegnestuen Mejeriet:

Del