31/08/2026
👋 Mød noget af holdet bag Nordic Systems
Denne gang vil vi gerne præsentere Christopher, som er en af vores dygtige serviceteknikere.
Christopher har været i portbranchen siden 2021 og har gennem tiden arbejdet hos flere forskellige virksomheder. Den erfaring har givet ham en stærk faglig ballast og en god evne til at finde løsninger, når opgaven kræver lidt ekstra.
Christopher er samtidig vores faste tekniker på Sjælland, hvor han hjælper virksomheder med service, reparationer og montage af nye portløsninger. Det kan derfor være Christopher, der banker på døren næste gang, hvis din virksomhed ligger øst for Storebælt.
Det, der kendetegner Christopher, er hans løsningsorienterede tilgang og gode dialog med kunderne. Han går ind i opgaven med en indstilling om, at tingene skal lykkes – også når det bliver lidt udfordrende.
Vi har stillet Christopher seks hurtige spørgsmål:
💬 Hvor mange år har du arbejdet i portbranchen?
"Jeg har været i portbranchen siden januar 2021."
💬 Hvad kan du bedst lide ved jobbet?
"Det, jeg bedst kan lide ved jobbet, er den tekniske udfordring, man møder i hverdagen. Selvstændigheden og det kollegiale samarbejde, som får hverdagen til at gå op i en højere enhed, er det, der driver mig."
💬 Hvad er din største styrke som tekniker?
"Min styrke som tekniker er min indstilling og evne til at få tingene til at lykkes, selvom opgaven kan være en udfordring."
💬 Hvad er den mest specielle opgave, du har været på?
"Den mest specielle opgave, jeg har været med til, har været på en bilfabrik i udlandet, hvor vi skulle montere 4 porte i produktionen med robotter og maskiner. Fed opgave, hvor man står alene med en kollega 1100 km hjemmefra, uden ens eget værktøj og alligevel får opgaven løst." 😅
💬 Har du en sjov historie fra hverdagen hos Nordic Systems?
"En sjov historie fra hverdagen. Jeg har en gang gået i to dage på en chokoladefabrik uden at få nogle smagsprøver med hjem. Nok mest tragisk egentlig." 😄
🏡 Hvad laver du, når du har fri?
"I min fritid, udover 2 børn og en hustru, har jeg et værksted med min bror, hvor vi primært bygger vores egne veteran- og racerbiler, men også for andre i bilmiljøet – specielle løsninger typisk. Om sommeren er det biltræf, søndagskørsel og race, der er på programmet. I de kolde måneder skal der opgraderes eller finpudses. Når jeg ikke er på værkstedet, kan man finde mig i køkkenet, hvor jeg fordyber mig i noget madlavning."
💪 Hos Nordic Systems tror vi på, at god service handler om mere end teknik. Det handler også om samarbejde, kommunikation og tillid. Christopher er et godt eksempel på netop det.
👉 Har du mødt Christopher ude hos dig? Så smid gerne en hilsen i kommentarfeltet. 👋
I de kommende uger fortsætter vi med at præsentere menneskene bag Nordic Systems.