05/09/2026
S T U D I E B E S Ø G | 30 nysgerrige bygningskonstruktørstuderende på besøg i Aalborg Zoo 🦁
Hvor er det fedt at kunne hjælpe fremtidens bygningskonstruktører.
Sammen med tre undervisere fra UCN var de studerende inviteret med helt tæt på transformeringen af det tidligere elefantanlæg, som er godt på vej til at blive et nyt og moderne løveanlæg 🤩
Vores bygningskonstruktør Simon Bach og driftschef P***e Jensen viste projektet frem og fortalte om de mange spændende – og til tider ret komplekse – forhold, der følger med, når en eksisterende bygning skal have et helt nyt liv og en ny funktion.
Herefter gik turen videre rundt i haven, hvor de studerende fik indblik i flere af Zoos ombygnings-, nybygnings- og anlægsprojekter.
Der blev spurgt, lyttet og diskuteret HELE eftermiddagen – og vi var virkelig imponerede over det store faglige engagement og de mange gode spørgsmål 🙌🏼
Dagen blev afsluttet med en fælles opsamling, inden der også blev tid til, at de studerende selv kunne gå på opdagelse i haven 🐘🐯🌿
Tak for en SKØN og inspirerende dag – vi håber, I tog lige så mange nye indtryk med hjem, som vi gjorde 🙏🏽🌸
Hvor er det dejligt at kunne hjælpe og inspirere den nye generation og fremtidens arbejdskraft!
Ønsker alle en skøn weekend.