04/06/2026
🚒 På et plejecenter er brandsikkerhed ikke bare et krav.
Det er afgørende for trygheden i hverdagen!
Derfor har sprinklerløsningen været en central del af opførelsen af Plejecenter Solhaven i Stevns, hvor vi har haft ansvar for projektering og etablering af sprinkleranlæg samt VVS, rørføring og varmepumpeløsninger 🔧🏗️
- GK var med fra starten i projekterings- og koordineringsfasen. Det gav et klart overblik over faggrænser og gjorde planlægningen af de tekniske entrepriser langt mere smidig. Når der opstod spørgsmål, kendte de projektet og kunne reagere hurtigt, fortæller René Møller Pedersen.
Sprinkleranlægget er udviklet til projektets særlige krav og omfatter blandt andet el- og dieselpumper, nødstrømsgenerator samt et underjordisk sprinklerreservoir integreret under bygningen💧⚡
- Det har været en opgave med flere specialløsninger, særligt omkring sprinklercentralen. Det krævede tæt koordinering mellem konstruktion og installationer allerede i projekteringsfasen, fortæller Jimmi Mejlvang, som står i spidsen for vores sprinkleropgaver.
Efter afleveringen har vi fået opgaven med løbende service og inspektion af sprinkleranlægget samt for service af alle VVS-installationer med løbende eftersyn og funktionskontrol.
Tak til Skjøde Knudsen og alle samarbejdspartner for et stærkt samarbejde 🙏
Læs mere om opgaven via link i kommentarerne 👇