28/03/2026
Vi fejrer vores næste generation af håndværkere! 🛠️
Hos Vinther & Lassen A/S har vi armene helt oppe over hovedet. Vi har netop fået svendebrev på hele fem dygtige lærlinge, som nu officielt kan kalde sig udlærte!
En kæmpe lykønskning skal lyde til Emil fra Aarhus Tech samt David, Lucas, Johan og Mikkel fra Tradium i Randers. De har alle leveret en flot indsats gennem hele deres læretid, og vi er ekstra stolte over, at både Emil og Lucas sluttede af med manér og modtog den flotte benævnelse "ros" til deres fagprøve. ⭐
Vi er utrolig glade for, at Emil, David, Lucas og Johan alle har valgt at fortsætte rejsen hos os som svende. Det betyder meget for os, at de har lyst til at blive en del af det faste team og bygge videre på det gode samarbejde.
Samtidig sender vi Mikkel videre med de bedste anbefalinger. Mikkels høje faglige niveau har kvalificeret ham til en spændende stilling som teknisk tegner hos en storkøkkenleverandør, hvor han nu skal prøve kræfter med nye udfordringer.
Det har været en fornøjelse at følge jeres udvikling fra lærlinge til svende. Tak for indsatsen – vi er stolte af jer alle fem! 👷♂️✨
Giv dem gerne et "like" eller en kommentar med på vejen! 👍