24/08/2026
🏡 Åbningspremiere i sommerdrømmenes tegn
Vejret var med os, humøret var højt, og glæden var stor, da vi for første gang inviterede indenfor i vores nyopførte Merkur 114/97 ved Gjerrild Nordstrand.
Da vi udviklede huset, var målet klart: at skabe plads til 4 værelser og 2 badeværelser i en velfungerende planløsning – og samtidig holde boligarealet under 100 m². Derfor havde vi glædet os ekstra meget til at vise resultatet frem. Og sikken en åbning! ☀️
Huset summede af liv og gode samtaler med sommerhusglade gæster, som selv går med byggetanker – og flere kunne også sagtens se sig selv nyde sommerhuslivet lige netop her.
Der blev spidset ører, da Claus fra AL Sydbank fortalte om finansieringsmuligheder, og Claus fra Novasol gjorde os klogere på muligheden for en ekstra indtjening, når sommerhuset ikke bruges af familien selv.
Bjarne og Kim fra Planet Huse fortalte om vores hustyper og de mange muligheder for at forme et sommerhus efter egne ønsker. Bagefter var der god tid til personlige snakke om alt fra planløsninger og materialer til køb, byggeri og udlejning.
Tak til alle jer, der lagde vejen forbi og var med til at gøre premieren til noget helt særligt. Djursland viste sig fra sin smukkeste side – med sol, begyndende efterårsfarver og den helt særlige duft af sensommer. 🍂☀️
Se huset i Gjerrild 👉🏻 https://planet-huse.dk/sommerhuse-og-grunde-til-salg/djursland/strandsletten-nr26/