Gorm Hansen A/S

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Gorm Hansen A/S Gorm Hansen A/S hører til blandt de mest velrenommerede og kvalitetsbevidste virksomheder i den dan

ER DU VORES NYE MASKINFØRER? 🚜 Vi har en CAT 326 Next Gen, der mangler en erfaren maskinfører bag joysticket. Er det dig...
23/10/2026

ER DU VORES NYE MASKINFØRER? 🚜

Vi har en CAT 326 Next Gen, der mangler en erfaren maskinfører bag joysticket. Er det dig? 👷

Hos Gorm Hansen A/S søger vi en dygtig maskinfører til vores anlægsprojekter på Sjælland. Du får din egen 26-tons gravemaskine med 3D-maskinstyring fra Trimble og rotortilt – og bliver en del af et stærkt hold, hvor godt humør, samarbejde og kvalitet går hånd i hånd.

Vi leder efter dig, der:
✅ Har solid erfaring med gravemaskiner og maskinstyring
✅ Er mødestabil og har kørekort
✅ Sætter en ære i godt håndværk og godt samarbejde

Til gengæld tilbyder vi:
🔸 Egen firmabil
🔸 Løn efter kvalifikationer
🔸 Dygtige kollegaer og en uformel omgangstone
🔸 Spændende anlægsprojekter i alle størrelser

Lyder det som noget for dig?

🔗 Læs mere om stillingen her: https://gorm-hansen.dk/ledig-stilling/maskinfoerer-til-cat-326er/

Send din ansøgning og dit CV til 📩 [email protected] med emnet "Maskinfører".

Har du spørgsmål? Så kontakt vores maskinansvarlige Flemming Sonne på 📞 52 13 53 10 inden for almindelig arbejdstid.

Del gerne opslaget – det hjælper os med at finde den rette! 🙌

Ny rundkørsel under udvikling nær Vedde 🛣️🚧I sensommeren begyndt vi på etablering af en ny rundkørsel med tilhørende cyk...
21/10/2026

Ny rundkørsel under udvikling nær Vedde 🛣️🚧

I sensommeren begyndt vi på etablering af en ny rundkørsel med tilhørende cykelsti lige uden for Vedde. Rundkørslen etableres ved ombygning af det eksisterende 4-benede kryds Veddevej/Tjørntvedvej og skal forbedre trafiksikkerheden samt optimere adgangen til Andels Solcellepark Vedde. Derudover udfører vi ledningsomlægning på lokationen.

Dermed er det et dejligt stykke jordarbejder, som vi er godt i gang med. Det er en trafiktung lokation med masser af gennemkørsel, hvilket stiller store krav. Derfor er trafikafvikling og sikkerhed for alle på og omkring projektet højt prioriteret og en central del af arbejdsudførslen.

Projektet udføres for Andel med COWI som rådgiver.

Større dimensioner i Roskilde  💪🚧Ved erhvervsområdet omkring Lykkegårdsvej i Roskilde er vi i fuld gang med et spændende...
14/10/2026

Større dimensioner i Roskilde 💪🚧

Ved erhvervsområdet omkring Lykkegårdsvej i Roskilde er vi i fuld gang med et spændende projekt for Fors A/S, hvor vi sammen med Dines Jørgensen & Co. A/S som rådgiver er med til at skybrudssikring af området.

Projektet omfatter etablering af cirka 160 meter Ø2000 bassinledning med tilhørende stikledninger, som skal opsamle og forsinke regnvand fra de omkringliggende erhvervsgrunde. Samtidig udfører vi spildevandskloakering af de nyudviklede parceller i området.

Den kommende bassinledning og spildevandsledning skal tilsluttes det eksisterende system. Derfor etablerer vi også to pumpestationer i op til 10 meters dybde med tilhørende trykledninger, så de nye og eksisterende systemer kan kobles godt sammen.

Det er altså et komplekst stykke arbejde, hvor vi håndterer materialer i større dimensioner og betydelige dybder. Derfor kræver det også en god præcision og planlægning fra vores skarpe kollegaer på projektet 🎯

God opstart i Sigurdsgade 💪💧Vi startede for ganske nyligt op på et rigtigt interessant projekt omhandlende skybrudssikri...
02/10/2026

God opstart i Sigurdsgade 💪💧

Vi startede for ganske nyligt op på et rigtigt interessant projekt omhandlende skybrudssikring af området omkring Sigurdsgade på Nørrebro i København. Projektet udføres over ni deletaper på Sigurdsgade, Hermodsgade, Fafnersgade, Titangade, Haraldsgade samt på forpladsen til Skjolds Plads Metro Station.

Vores arbejde omfatter skybrudssikring ved etablering af grønne regnvandsbede, der med underjordiske faskiner skal opsamle og forsinke overfladevandet. Samlet set skal vi etablere 20 faskineanlæg i området, som samlet vil kunne håndtere 1.200 kubikmeter regnvand. Vi er kommet godt for land med etapen på den sydlige del af Titansdage, hvor vi allerede har etableret den første faskine.

I forbindelse med projektet renoverer vi og genopretter vi også vej- og fortovsarealerne, så vi også bidrager til at godt op optimeret udtryk for gaderne. Vi skal i den forbindelse også etablere to nye byrumspladser samt optimere forholdene for cyklister ved metrostationen.

Området ved Sigurdsgade har stor aktivitet med mange beboere, professionshøjskole, beværtninger, erhvervsliv og offentlig transport. Derfor er sikkerheden omkring pladsen og informationsdeling en stor og vigtig del af projektet, hvilket vi i opstarten har haft et godt samarbejde omkring.

Projektet forventes at strække sig hen over de kommende par år og udføres for Københavns Kommune med Ramboll og BOGL som rådgivere.

Indstillet og nomineret 🏵️🙏Vi er utroligt glade og stolte over, at vi er blevet nomineret til årets læreplads 2026 på Ro...
01/10/2026

Indstillet og nomineret 🏵️🙏

Vi er utroligt glade og stolte over, at vi er blevet nomineret til årets læreplads 2026 på Roskilde Tekniske Skole på baggrund af en indstilling fra vores lærling Casper.

Det er en flot anerkendelse og et stort skulderklap til alle vores kollegaer, der hver dag yder en stor indsats på vores forskellige arbejdspladser for at skabe nogle optimale læringsforhold. Vi har en vigtig ambition om at tilbyde nogle gode udviklingsrammer for alle vores lærlinge. Derfor betyder det også meget for os at blive nomineret til en så fornem hæder.

Tillykke til alle kollegaer med nominering og tak til Casper for indstillingen 👏

🚜 Ledigt sæde i en Takeuchi TB290-2 – er det dit?Hos Gorm Hansen søger vi en erfaren maskinfører til vores 9-tons Takeuc...
29/09/2026

🚜 Ledigt sæde i en Takeuchi TB290-2 – er det dit?

Hos Gorm Hansen søger vi en erfaren maskinfører til vores 9-tons Takeuchi TB290-2.

Vi søger dig, der:

🦺 Har solid erfaring som maskinfører og med maskinstyring
🛠️ Går op i kvalitet og godt håndværk
🤝 Trives med ansvar og samarbejde

Du kommer til at arbejde på forskellige projekter rundt på Sjælland sammen med dygtige kollegaer, hvor både sikkerhed, kvalitet og godt humør vægtes højt 👷‍♂️

Vi tilbyder blandt andet løn efter kvalifikationer, et godt arbejdsmiljø med en uformel tone og projekter i mange forskellige størrelser.

Læs mere om stillingen her: https://gorm-hansen.dk/ledig-stilling/takeuchi-tb290-2/

📩 Send din ansøgning til [email protected] med emnet ”Maskinfører”.

Har du spørgsmål? Ring til maskinansvarlig Flemming Sonne på 52 13 53 10 i normal arbejdstid.

👉 Del gerne opslaget – det hjælper os med at finde den rette!

To lærlinge udlært – Tillykke Nicoline og Theis 🥳🎉Vores to lærlinge Nicoline Edvardsen og Theis Madsen har de seneste 6-...
25/09/2026

To lærlinge udlært – Tillykke Nicoline og Theis 🥳🎉

Vores to lærlinge Nicoline Edvardsen og Theis Madsen har de seneste 6-ugers tid været i gang med deres svendeprøveforløb som afslutning på deres uddannelse som anlægsstruktør. Svendeprøven er nogle hårde og intense uger med både et teoretisk og praktisk fokus på et højt fagligt niveau.

I denne uge kulminerede forløbet så, da den afsluttende belægningsopgave blev afleveret og bedømt. Dermed kunne de flotte produkter stolt blive vist frem til kollegaer, familie og venner svendeprøvefremvisningen.

Både Nicoline og Theis har leveret en stærk fokuseret indsats og klarede begge deres svendeprøve sikkert og kan nu til tid og evighed kalde sig for udlærte anlægstruktører.

Nicoline startede hos os efter et praktikforløb i forbindelse med hendes grundforløb. Hun kom herefter på et større byudvikling- og klimatilpasningsprojekt af Favrholm-bydelen i Hillerød. Her fik hun sig en god erfaren mentor, der tog hende godt under vingen og fik hende godt ind i firmaet og faget. Fra dag et af har Nicoline været en meget seriøs lærling og kollega med høj faglig stolthed og en dedikeret uddannelsesindsats. Samtidig har hun tidligt klargjort en stor interesse for maskiner og en ambition om at udvikle sig til maskinføre. Derfor har vi forsøgt at tilpasse hendes læringsforløb, så vi også har kunne blande en del maskinkørsel og læring om entreprenørmaskiner ind. Hendes seriøse tilgang har igennem hele uddannelsen kastet nogle fortjente rigtig flotte resultater af sig. Derfor er det også fuldt fortjent, at hun nu har bestået sin svendeprøve på NEXT - Uddannelse København og ovenikøbet blev antaget med en bronzemedalje 🏅

Theis´ første projekt hos os var et kloakeringsprojekt af et sommerhusområde på Orø. I løbet af sine uddannelse har Theis taget nogle flotte faglige skridt og har udviklet sig til en rigtig dygtig anlægsstruktør. Theis er generelt en fantastisk god kollega, som man altid kan regne med. Han sætter endda nogle gange sine egne behov lidt for meget til side for at hjælpe sine kollegaer. Dette er noget, som vi sammen har arbejdet på igennem en god proces. Derfor har det været meget inspirerende at opleve, hvordan Theis både har udviklet sine faglige og menneskelige egenskaber. Hans faglighed kan der ikke sættes en finger på, og han bidrager samtidig med smil og godt humør på pladsen. Nu er han så fået sit svendebrev på Roskilde Tekniske Skole - Vilvorde, og man må i den grad sige, at det er en dygtig nyuddannet anlægsstruktør 👏

Vi er utroligt glade for at både Nicoline og Theis har valgt at fortsætte hos her på den anden side af uddannelsen. Nicoline fortsætter som maskinfører, og Theis fortsætter som struktør.

Stort tillykke til Theis og Nicoline med uddannelserne. Vi er meget stolte af jer og I har alt mulig grund til at være stolte af jer selv 🤩

25-års jubilæum – Tillykke Helge 🎉🥳Det er altid vigtigt at værne om sine mangeårige loyale medarbejdere og fejre milepæl...
23/09/2026

25-års jubilæum – Tillykke Helge 🎉🥳

Det er altid vigtigt at værne om sine mangeårige loyale medarbejdere og fejre milepælene. I dag havde vi mulighed for at markere endnu en flot mærkedag i form af Helge Jensens 25-års jubilæum. Derfor blev der i dag afholdt et frokostarrangement med taler og gaver på vores hovedkontor.

Helges flotte Gorm Hansen-karriere tog sin begyndelse på et byggemodningsprojekt i Roskilde-bydelen Trekroner. Her 25 år senere fungerer Helge i en rolle som sjakbajs og er faktisk lige nu i gang med at afsluttet et projekt i selvsamme Trekroner.

Igennem de mange år har Helge løbende udviklet sine kompetencer, hvor han tidligt tog rørlæggeruddannelsen og løbende har bygget videre med forskellige kloak- og svejsekurser. Derudover har han altid prioriteret sikkerhedsarbejdet højt og har i mange år fungeret som sikkerhedsrepræsentant, hvilket han alle dage har taget stort ansvar for. På samme vis har han ofte trådt i karakter i forhold til vores uddannelsesmæssige arbejde, hvor han har taget et vigtigt ansvar som lærlingementor.

Helge er en fantastisk ærekær kollega, som altid går op i at levere et ordentligt og kvalitetsfyldt produkt. Han er i den grad Gorm Hansen-mand ind til benet og er en vigtig kulturbærer. Samtidig har han også opbygget sig en faglig belast med et solidt erfaringsgrundlag og en meget unik langtidshukommelse. Dette er noget, som vi alle kan nyde godt af i dagligdagen.

Stort tillykke til Helge med det flotte jubilæum og tak for den store indsats hen over årene 👏🙌

Lærlingen og betonrørene 👷‍♂️Det er vigtigt for os at skabe gode udviklingsmuligheder for vores lærlinge. Derfor forsøge...
18/09/2026

Lærlingen og betonrørene 👷‍♂️

Det er vigtigt for os at skabe gode udviklingsmuligheder for vores lærlinge. Derfor forsøger vi at give vores kollegaer under uddannelse meningsfulde opgaver, der både matcher deres interesser og ambitioner samt understøtter de respektive uddannelsers læringsmål.

Der er naturligvis en hverdag, som skal hænge sammen, men vi gør os umage for at give lærlingene udfordringer, ansvar og mulighed for at udvikle sig under kyndig vejledning fra erfarne kollegaer.

I Hvidovre udfører vi øjeblikket et større natur- og klimatilpasningsprojekt tilknyttet det kommende boligområde Gartnerhaven. Projektet omhandler overordnet etablering af flere regnvandsbassiner og et åløb, der skal håndtere områdets regnvand. Vores 1. års lærling Lukas har været tilknyttet projektet siden starten af sommeren, hvor han færdiggjorde grundforløbet i forbindelse med sin uddannelse som anlægsstruktør. Her er han med til at lægge betonrør i dimensioner op til ø1000, hvilket må siges at være lidt af en mundfuld.

Arbejdet udføres naturligvis sammen med erfarne kollegaer og mentorer samt under god vejledning fra formanden. På den måde har Lukas mulighed for at udvikle sine kompetencer i trygge omgivelser og kan gradvist tage mere ansvar.

Lukas er et rigtig godt eksempel på, hvordan udfordrende og meningsfulde opgaver både giver motivation og faglig udvikling. De seneste måneder har han taget nogle stor faglige skridt og tager løbende et større og større ansvar.

Vi glæder os til at følge Lukas' fortsatte udvikling og til at se ham og vores øvrige lærlinge vokser med de spændende opgaver og det ansvar, de får mulighed for at tage 👏

Landmåler uddannet – Tillykke, Niels 👏For et års tid siden startede Niels Nørbjerg hos os i forbindelse sit 10-ugers pra...
09/09/2026

Landmåler uddannet – Tillykke, Niels 👏

For et års tid siden startede Niels Nørbjerg hos os i forbindelse sit 10-ugers praktikforløb på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen. Her blev Niels tilknyttet vores tekniske afdeling, hvor han blev introduceret til maskinstyring, droneteknologi, scanningsværktøjer og generelt hverdagen som landmåler i en entreprenørvirksomhed.

Efter en succesfuld praktik fortsatte Niels i løbet af vinteren og foråret i en studiejobsfunktion sideløbende med, at han færdiggjorde de sidste fag og eksamener på uddannelsen. Det blev officielt afsluttet i sommers, da den sidste eksamen på Erhvervsakademi København var gennemført. Efterfølgende er Niels nu meget glædeligt fortsat som landmåler på fuldtid.

Det er altid en fornøjelse at følge udviklingen for vores praktikanter og generelt kollegaer under uddannelse. Denne udvikling ser vi frem til at fortsætte her på den anden side af uddannelsesbeviset.

Endnu en stort tillykke til Niels med den færdiggjorte uddannelse 🎉

Adresse

Lykkegårdsvej 11
Roskilde
4000

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 14:00

Telefon

+4546364167

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Gorm Hansen A/S offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Gorm Hansen A/S:

Genveje

Del

Kategori