20/08/2026
Gartneriet Haarkilde, Overdrevsvej 22, 2765 Smørum er lukket🌺
Vi fik ryddet ud i drivhusene, bordene blev vaskede, ejendommen blev gjort klar til overdragelsen og vi hejste flaget for at byde de ny ejere velkommen som gartneriejere🌺🇩🇰
Vi nød ekstra meget at sidde på terrassen, se rundt i haven, høre fuglene fløjte og se på den smukke solnedgang, inden vi kørte vores flyttelæs til Frederikssund.
Vi er landet i vores nye lejelejlighed og er kommet på plads. Vi nyder nu at være i gang med at afvikle mange års optjent afspadsering og udskudt ferie, - der er nu tid og ro til at finde ud af hvad fremtiden skal bruges til og se om vi kan finde et hus der opfylder vores ønsker.
Lige nu nyder vi sommervejr, gåture, udflugter, ro og hygge og sender masser af blomstrende hilsner og bedste ønsker til alle🌺😊