Byg med mening

Byg med mening Murermester & byggerådgiver
Renovering med respekt for det, der allerede står.

Hjælp til boligejere, selvbyggere og altanprojekter – fra den første idé til det færdige resultat.
📍 Murerarbejde i og omkring Thy • Rådgivning i hele Danmark

Nogle opgaver er bare lidt sjovere end andre 🤩I mandags gik jeg i gang med en opgave, som jeg virkelig har glædet mig ti...
28/07/2026

Nogle opgaver er bare lidt sjovere end andre 🤩

I mandags gik jeg i gang med en opgave, som jeg virkelig har glædet mig til.

Et ungt par har købt et fantastisk charmerende hus i Thisted. Et hus, der er omkring 160 år gammelt, og som heldigvis stadig står godt – men som også trænger til en kærlig hånd de rigtige steder.

Det er faktisk lidt af en drømmeopgave for mig.

Den type opgaver ligger meget tæt op ad det, jeg brugte en stor del af mit arbejdsliv på i København, hvor jeg arbejdede med ældre og bevaringsværdige bygninger. Her lærte jeg, hvor vigtigt det er at forstå, hvordan et hus er bygget, før man begynder at reparere det.

Og så bliver opgaven lidt dobbelt nostalgisk.

Da jeg var barn, havde vores familielæge nemlig sin praksis i huset. Jeg husker tydeligt bygningen fra både vaccinationer og andre spændende besøg. 😅

Huset har gennem årene fået udført nogle reparationer med moderne materialer. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i, men på et hus, der oprindeligt er bygget med kalkmørtel, kan det give udfordringer.

I dag fjernede jeg blandt andet en forholdsvis ny sokkelpuds (ca. 2 år gammelt), som kunne skrabes af med en malerspartel. Det fortæller meget godt, hvorfor det er vigtigt at vælge materialer, der passer til huset.

Gamle huse er bygget til at kunne optage og afgive fugt gennem materialerne. Bruger man materialer, der er for tætte, kan fugten blive fanget, og så er det ofte pudsen eller murværket, der må betale prisen.

Det fede ved den her opgave er, at bygherrerne har samme tilgang.

De ønsker ikke bare, at huset skal se pænt ud. De ønsker at renovere det med respekt for den måde, det oprindeligt er bygget på, så det forhåbentlig kan holde mange generationer endnu.

Mange tror, at den tilgang altid er dyrere.

Det er den ikke nødvendigvis.

Jeg plejer at sige, at den dyreste renovering er den, man skal lave oftere.

Ofte koster det ikke mere at vælge de rigtige materialer første gang – men det kan spare både tid, penge og frustrationer på den lange bane.

Jeg synes, gamle huse fortjener løsninger, der passer til dem – og jeg glæder mig til at være med til at give den gamle dame de bedste forudsætninger for at klare mindst 160 år mere. ❤️

jeg glæder mig til at vise mere, når jeg skal til at bygge op igen 😉

Mvh Steffen

🧱 Små reparationer kan gøre en stor forskel.I dag har Byg Med Mening hjulpet en boligejer, som er ved at sætte sit hus t...
15/07/2026

🧱 Små reparationer kan gøre en stor forskel.

I dag har Byg Med Mening hjulpet en boligejer, som er ved at sætte sit hus til salg.

Opgaven var ikke stor – men den kunne få stor betydning.

I bryggerset blev tre knækkede klinker udskiftet, og de silikone- og mørtelfuger, som havde sluppet, blev fornyet. Samtidig fik gavlen en gennemgang, hvor porøse og beskadigede fuger blev repareret.

Det er måske småting, men når en bolig skal sælges, er det ofte de små detaljer, der bliver lagt mærke til. En byggesagkyndig eller en potentiel køber kan hurtigt hæfte sig ved synlige skader, og det kan føre til spørgsmål eller et prisnedslag, som er langt større end prisen på selve reparationen.

Huset er fra 2004, så efter min vurdering burde der ikke allerede være behov for en større omfugning. Min vurdering er, at fugerne nogle steder er udført i et meget tyndt lag med en forholdsvis stærk mørtel. Det gør dem mindre fleksible, og sammen med fugt og frost kan det over tid give lokale frostskader og porøse fuger.

Løsningen var heldigvis ikke en omfattende renovering, men en målrettet reparation af de steder, hvor skaderne var opstået.

Som før- og efterbillederne viser, er der ikke tale om en stor gennemgribende renovering – og det er heller ikke meningen. Formålet har været at udbedre de steder, hvor der var behov, så konstruktionen igen er tæt og i orden.

Den nye mørtel vil naturligt ændre udseende i takt med, at den hærder op og bliver påvirket af vind og vejr. Med tiden vil den falde langt bedre ind i det eksisterende murværk.

Det er præcis den slags opgaver, jeg også gerne hjælper med.

Om du står over for et hussalg, har en mindre reparation eller bare er i tvivl om en skade bør udbedres, så er du altid velkommen til at kontakte mig.

Så tager jeg både murerkasketten og rådgiverkasketten med. 😊

📞 20 65 64 61
🌐 www.bygmedmening.dk

🧱 To uger, syv opgaver, en ny firmabil – og en masse taknemmelighed.For godt to uger siden tog jeg springet og startede ...
10/07/2026

🧱 To uger, syv opgaver, en ny firmabil – og en masse taknemmelighed.

For godt to uger siden tog jeg springet og startede Byg Med Mening.

Jeg håbede selvfølgelig, at der ville komme opgaver ind. Men jeg må ærligt indrømme, at den opbakning, jeg er blevet mødt med, er langt over, hvad jeg havde turdet håbe på – ikke mindst fordi vi stadig er midt i sommerferien.

De første to uger har budt på masser af spændende dage. Der er blevet renoveret, rådgivet, gennemgået huse inden køb, besigtiget nye projekter og sendt en del tilbud afsted. Samtidig har jeg fået en masse positive tilbagemeldinger, flotte anmeldelser og varme anbefalinger. Det er jeg både stolt af og meget taknemmelig for.

Derfor skal der først og fremmest lyde et kæmpe tak til alle jer, der allerede har valgt at give mig jeres tillid. Det betyder virkelig meget.

Og der er blevet givet gas de sidste to uger – både af rugbrødsmotoren og den nye dieselmotor. Begge har heldigvis holdt til sommervarmen. 😄☀️🚐

På de første to uger har jeg blandt andet haft fornøjelsen af at:

🧱 Renovere en trappe.
🏠 Renovere en skorsten med udskiftning af ødelagte rygnings- og teglsten.
🧱 Sætte fliser over et køkkenbord.
🏡 Gennemgå to huse inden køb.
📐 Oprette gulve i to boliger.

Det er måske ikke de største prestigeprojekter – men det er heller ikke det, der er pointen.

Hos Byg Med Mening er alle opgaver velkomne. Om det er en mindre mureropgave, et større og mere omfattende renoveringsprojekt, hvor du har brug for en erfaren murermester og bygherrerådgiver, eller blot faglig sparring inden et huskøb eller byggeprojekt, så står jeg klar til at hjælpe.

Jeg har stadig plads til flere projekter i kalenderen, så hvis du står med en opgave, hvor du har brug for en murermester eller en bygherrerådgiver, så tag endelig fat i mig.

Så tager jeg både murerkasketten og rådgiverkasketten med. 😊

📞 20 65 64 61
🌐 www.bygmedmening.dk

Det her bekræfter mig i, at der er plads til en virksomhed, som kombinerer klassisk murerarbejde med ærlig og faglig byggerådgivning. Det er præcis den virksomhed, jeg drømmer om at bygge op – og jeg glæder mig til fortsættelsen.

Tak fordi I følger med – og tak fordi I allerede har taget så godt imod Byg Med Mening. 🙏

🏡 Hvad 3.500 km i autocamper lærte mig om byggeriVi er netop kommet hjem efter en fantastisk sommerferie.Turen gik fra K...
01/07/2026

🏡 Hvad 3.500 km i autocamper lærte mig om byggeri

Vi er netop kommet hjem efter en fantastisk sommerferie.

Turen gik fra Klitmøller gennem Tyskland, Østrig og Italien – og hjem igen via Frankrig. Vi havde ingen faste planer. Om aftenen googlede vi lidt og fandt et nyt sted at opleve dagen efter.

Det blev til besøg i små byer som Melsungen, Dinkelsbühl, Trento, Bologna og Barolo – og en masse andre steder, vi aldrig havde hørt om før.

Noget slog mig undervejs.

Det var ikke de nyeste bygninger eller de mest moderne kvarterer, der fik os til at stoppe op. Det var de gamle bykerner. De skæve facader. Murværket med patina. De smalle brostensgader. Huse, der har stået i generationer, fordi nogen har valgt at passe på dem og renovere dem med respekt.

Jeg tog mig selv i at tænke:

Ville vi slå vejen forbi de her steder? Ville vi tage billeder af husene, spise en god frokost på torvet eller nyde et glas Barolo med udsigt over vinmarkerne, hvis de historiske bygninger var blevet erstattet af moderne standardbyggeri?

For mit vedkommende er svaret nej.

Af ren nysgerrighed bad jeg faktisk min gode ven ChatGPT om at give et bud på, hvordan et par af stederne kunne se ud, hvis man ikke havde prioriteret at bevare den oprindelige arkitektur, men i stedet havde renoveret eller bygget dem om efter et mere moderne udtryk.

Billederne er selvfølgelig AI-genererede og sat lidt på spidsen – men de illustrerer meget godt den tanke, jeg gik med på ferien.

Det betyder selvfølgelig ikke, at nyt byggeri er forkert. Der findes masser af flot moderne arkitektur, og nogle gange er nybyggeri den rigtige løsning.

Men ferien bekræftede mig i, hvorfor jeg har startet Byg Med Mening.

Jeg tror på, at vi skal blive bedre til at se potentialet i det, vi allerede har. At vælge løsninger, der passer til huset. At bevare den kvalitet, historie og karakter, som ofte er umulig at bygge op igen.

Det er den tankegang, jeg tager med mig ud til mine kunder.

Hverdagen er allerede godt i gang. Den første uge som selvstændig er fløjet afsted, de første renoveringsopgaver er ved at blive afsluttet, og jeg kan mærke, at jeg har valgt den rigtige vej.

Tak fordi I følger med på rejsen. 🙏

27/06/2026

☀️ Ferie er slt – og nu starter eventyret for alvor.

Vi er netop vendt hjem efter et par skønne uger sydpå, og på mandag banker hverdagen igen på døren. Denne gang med en helt særlig følelse.

Byg Med Mening er nu for alvor klar til at komme i gang.

De første opgaver er allerede i kalenderen, hjemmesiden er kommet online (stadig under opbygning), Facebook-siden er på plads, og i går hentede jeg firmabilen – så nu begynder det hele at føles meget virkeligt.

Jeg vil gerne sige tusind tak til alle jer, der allerede har bakket op med likes, delinger, anbefalinger, gode råd og ikke mindst de første opgaver. Det betyder mere, end I tror.

Jeg glæder mig til at hjælpe endnu flere med:
🧱 Klassisk murerarbejde
🏡 Renovering af ældre huse
💬 Byggeteknisk rådgivning
🛠 Hjælp til selvbyggere
🏛 Sparring om altanprojekter

Har du et projekt, du gerne vil vende – stort eller småt – så er du altid velkommen til at tage fat i mig.

Nu glæder jeg mig bare til mandag. 💪

www.bygmedmening.dk

27/06/2026

☀️ Ferie er slt – og nu starter eventyret for alvor.

Vi er netop vendt hjem efter et par skønne uger sydpå, og på mandag banker hverdagen igen på døren. Denne gang med en helt særlig følelse.

Byg Med Mening er nu for alvor klar til at komme i gang.

De første opgaver er allerede i kalenderen, hjemmesiden er kommet online, Facebook-siden er på plads, og i går hentede jeg firmabilen – så nu begynder det hele at føles meget virkeligt.

Jeg vil gerne sige tusind tak til alle jer, der allerede har bakket op med likes, delinger, anbefalinger, gode råd og ikke mindst de første opgaver. Det betyder mere, end I tror.

Jeg glæder mig til at hjælpe endnu flere med:
🧱 Klassisk murerarbejde
🏡 Renovering af ældre huse
💬 Byggeteknisk rådgivning
🛠 Hjælp til selvbyggere
🏛 Sparring om altanprojekter

Har du et projekt, du gerne vil vende – stort eller småt – så er du altid velkommen til at tage fat i mig.

Nu glæder jeg mig bare til mandag. 💪

www.bygmedmening.dk

Adresse

Vestermøllevej 21, Klitmøller
Thisted
7700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Byg med mening sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del