24/12/2024
♥️🎄 Glædelig jul og godt nytår til jer alle med hjerte for Juletræssalg på Østergård🎄 ♥️
Det er med både glæde og vemod, at vi takker for endnu en skøn juletid – og samtidig siger farvel til en helt særlig æra på Østergård.
I over 21 år har vi haft fornøjelsen af at byde jer velkommen til Juletræssalg på Østergaard 🌲Det har været en kæmpe fornøjelse at dele julens glæde med jer, år efter år🥰 Vi har nydt at møde jer, jeres familier og se traditioner blive skabt med et juletræ fra vores skov.
Men tiden er kommet til, at vi søger nye græsgange og vores juletræssalg rykker på pension. Vi har valgt at sælge gården og flytte til noget mindre og mere vedligeholdelsesfrit. Dermed bliver i dag vores sidste åbningsdag med juletræssalg her på Østergaard✨
Fra bunden af vores hjerter ♥️: Tak for de mange skønne minder, jeres støtte og de uforglemmelige øjeblikke. I og juletræerne har været en betydelig stor del af vores liv, og vi håber, I fortsætter jeres egne juletraditioner med lige så meget glæde.
🌲Vi ved endnu ikke, om den nye ejer af Østergård, vil fortsætte med juletræssalg, men det er slet ikke usandsynligt. Følg med her på Facebooksiden 👀
Vi ønsker jer og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår! 🎅🎁✨
De kærligste julehilsner,
Tonnie & Anders
Juletræssalg på Østergård