GJ Arkitekter

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

GJ Arkitekter Hos GJ Arkitekter skaber vi mere end bygninger – vi skaber rammer om dine drømme. Kontakt os for et uforpligtende møde om dit næste projekt.

Med fokus på dialog, tillid og tryghed realiserer vi alt fra ombygninger til større byggerier.

25/09/2026
Nyt sommerhus i Ho er godt på vejI denne uge har vi hos GJ Arkitekter taget hul på et nyt og spændende sommerhusprojekt ...
25/09/2026

Nyt sommerhus i Ho er godt på vej

I denne uge har vi hos GJ Arkitekter taget hul på et nyt og spændende sommerhusprojekt i Ho.

Før det nye sommerhus kan begynde at tage form, skal der først gøres plads. Vi startede derfor ugen med nedrivningen af det eksisterende sommerhus på grunden. Resten af denne uge og en del af næste uge går med at fjerne det gamle hus og gøre grunden klar til det kommende byggeri.

Når forberedelserne er på plads, forventer vi at kunne starte selve byggeriet af det nye sommerhus primo oktober. Herfra venter cirka syv måneders byggeri, inden vores kunde efter planen kan tage det nye sommerhus i brug og forhåbentlig nyde det danske forår i helt nye rammer.

For os er et godt byggeri ikke kun det færdige resultat. Det handler også om at skabe en tryg og overskuelig proces fra de første idéer og tegninger til byggeriet står færdigt.

Hos GJ Arkitekter følger vi derfor projektet hele vejen og hjælper med at holde styr på både proces, økonomi, kvalitet og tidsplan. Det giver vores kunder én rådgiver, der kender projektet og følger det fra start til slut.

Overvejer du selv at bygge nyt, renovere eller bygge dit sommerhus om, er du altid velkommen til at kontakte GJ Arkitekter for en uforpligtende snak om mulighederne i dit projekt.

GJ Arkitekter, Telefon: +45 7522 2233, E-mail: [email protected]

1-års eftersyn af boliger i Åbyhøj.I sidste uge var vi på 1-års eftersyn af et større, nybygget boligprojekt i Åbyhøj.Nå...
16/09/2026

1-års eftersyn af boliger i Åbyhøj.

I sidste uge var vi på 1-års eftersyn af et større, nybygget boligprojekt i Åbyhøj.

Når et byggeri har været i brug i et års tid, er det et godt tidspunkt at følge op på, hvordan det står efter den første periode med hverdagsliv. Derfor gennemgår vi byggeriet grundigt – både boligerne, tagrum og de udvendige bygningsdele.

Formålet er at opdage eventuelle fejl og mangler, som først viser sig, når bygningen har været i brug gennem årets skiftende vejr og årstider. På den måde kan forholdene blive registreret og udbedret af entreprenøren.

Hos GJ Arkitekter udfører vi både 1- og 5-års eftersyn på større boligbebyggelser, villaer, sommerhuse og erhvervsbyggeri.
Har du brug for et byggeteknisk eftersyn, er du altid velkommen til at kontakte os foren uforpligtende snak.

GJ Arkitekter, Telefon: +45 7522 2233, E-mail: [email protected]

03/09/2026

Lige inden sommerferien nåede vi en vigtig milepæl i et spændende projekt, da vi afleverede byggeprogram og projektforslag til en ny specialdaginstitution for 20 børn.

Projektet er blevet til i tæt samarbejde med bygherren, hvor vi sammen har udviklet idéerne fra de første tanker og streger til et samlet forslag. Undervejs har der været fokus på at skabe de bedst mulige rammer for børnene og for den hverdag, der skal leves i huset.

Den nye daginstitution etableres i en eksisterende bygning, som gennemgår en omfattende transformation. Her ser vi en særlig kvalitet i at arbejde videre med det eksisterende og give bygningen nyt liv og en ny funktion.

Målet er at skabe en moderne, tryg og hjertevarm daginstitution med plads til forskellighed, nærvær, læring og leg. Indenfor skal der være rum til både aktivitet og fordybelse – steder, hvor børnene kan være sammen, bevæge sig og lege, men også finde ro og føle sig trygge.

Samtidig er samspillet mellem inde og ude en vigtig del af projektet. Uderummene skal opleves som en naturlig forlængelse af huset og give børnene mulighed for leg, bevægelse og oplevelser i det fri. Overgangen mellem inde og ude skal være enkel og inviterende, så udelivet bliver en naturlig del af hverdagen.

Nu tager projektet næste skridt. Vi går videre med næste fase som er myndigheds-projektet, hvor løsningerne bearbejdes yderligere, og materialet til ansøgning om byggetilladelse udarbejdes.

Det er altid spændende, når et projekt bevæger sig fra de første idéer og visioner og tættere på at kunne blive til virkelighed. Vi glæder os til at følge projektet videre og se de nye rammer for børn og voksne tage form.


GJ Arkitekter, Telefon: +45 7522 2233, E-mail: [email protected]

14/08/2026

Lige inden sommerferien afleverede vi skitsemappen til et nyt sommerhus i Blåvand.
Projektet er blevet til i tæt samarbejde med bygherren, hvor vi sammen har udviklet idéerne fra de første streger til det færdige skitseprojekt.

Sommerhuset placeres på en naturskøn klitgrund, og arkitekturen er formet med respekt for landskabet. Huset tilpasses terrænet og skal opleves som en naturlig del af omgivelserne – med naturen helt tæt på.

Udearealerne bliver en vigtig del af oplevelsen. Pool, sauna og spa integreres i den naturlige klitgrund og skaber rammerne for både afslapning og udeliv.
Materialerne er nøje udvalgt, så de understøtter arkitekturen og falder harmonisk ind i naturen. Ambitionen er et sommerhus med et enkelt og tidløst udtryk, der kun bliver smukkere med årene.

Overvejer du at bygge nyt, bygge til eller ombygge din villa eller dit sommerhus?
Hos GJ arkitekter hjælper vi med at omsætte idéer og ønsker til gennemtænkt arkitektur, der passer til både stedet og dem, der skal bruge det.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dit byggeprojekt.

GJ Arkitekter, Telefon: +45 7522 2233, E-mail: [email protected]

En ny villa i Varde er nu godt på vej.Sommerferien er for alvor slt hos os, og hos GJ Arkitekter er vi tilbage med fuld...
11/08/2026

En ny villa i Varde er nu godt på vej.

Sommerferien er for alvor slt hos os, og hos GJ Arkitekter er vi tilbage med fuld fart på spændende projekter.

I sidste uge holdt vi opstartsmøde med bygherre og typehusfirma på en ny villa i Varde. Det er første skridt i en spændende proces, hvor ønsker, behov og idéer skal omsættes til et hjem, der ikke bare fungerer på tegningen – men også i hverdagen for dem, der skal bo der.

Når man bygger med et typehusfirma, er der mange valg og beslutninger undervejs. Her kan det være en stor fordel at have en erfaren og uvildig sparringspartner ved sin side. En, der bevarer overblikket, stiller de rigtige spørgsmål og har fokus på, at løsninger, økonomi og kvalitet hænger sammen.

Hos GJ Arkitekter kan vi følge processen hele vejen – fra de første tanker og tegninger til det færdige hus står klar. Vores opgave er at skabe overblik og tryghed for bygherre og samtidig være med til at sikre, at projektet bliver realiseret til den aftalte tid, pris og kvalitet.

For os handler god rådgivning om mere end tegninger. Det handler om at være bygherrens professionelle sparringspartner og sikre, at de gode beslutninger bliver truffet på det rigtige tidspunkt.

Overvejer du at bygge nyt – med et typehusfirma eller på anden vis – eller er du allerede i gang og har brug for professionel rådgivning undervejs, er du altid velkommen til at kontakte GJ Arkitekter for en uforpligtende snak om dit projekt.

GJ Arkitekter, Telefon: +45 7522 2233, E-mail: [email protected]

Adresse

Nordre Boulevard 116
Varde
6800

Åbningstider

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 15:00

Telefon

+4575222233

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når GJ Arkitekter offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til GJ Arkitekter:

Genveje

Del

Kategori