28/05/2026
Job-byt giver nye perspektiver 💡
Til daglig foregår Astrids arbejdsdag på kontoret hos Centrum Pæle, hvor hun arbejder med bogholderi og regnskaber. Et arbejde, hun er meget glad for. Alligevel har hun i længere tid haft et ønske om at få indblik i en anden del af virksomheden og opleve, hvordan hverdagen ser ud for kollegaerne i produktionen.
Derfor kastede hun sig ud i et job-byt, hvor Ida, som til dagligt arbejder i produktionen, tog Astrid under sine vinger i to dage. Her fik Astrid mulighed for selv at prøve kræfter med flere af processerne i vores pæleproduktion. Hun deltog blandt andet i afformning af støbte pæle, kørte pælene på lager og var med til klargøring af formene til næste støbning. Derudover hjalp hun til med forberedelse af ekstra armering.
Oplevelsen har været lærig for Astrid, da hun har lært rigtig meget om produktionens hverdag og om, hvor meget samarbejde der skal til for, at det hele glider nemt og hurtigt. Samtidig handler det om altid at tænke et skridt videre for at gøre andres arbejdsdag nemmere 🤝
Astrid peger også på, at job-byt har givet hende en langt større forståelse for helheden i virksomheden:
“Jeg synes, at job-byt er en rigtig god ting, fordi man får en meget bedre forståelse for hele firmaet. Og så tror jeg, det er sundt at prøve noget andet end det, man er vant til.”
Hos Centrum Pæle tror vi på, at nysgerrighed og lysten til at lære nyt er vejen til et stærkere fællesskab. Job-byt er et godt eksempel på, hvordan vi sammen skaber forståelse, respekt og arbejdsglæde på tværs af funktioner 🙌