VMCE Entreprise ApS

Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

VMCE Entreprise ApS Alt i beton, byg og anlæg.

22/09/2026

En helt almindelig arbejdsdag? Ikke denne gang! 😎

I torsdags blev vores medarbejdere snydt lidt… For i stedet for en helt almindelig arbejdsdag, gik turen til håndværkermesse hos Bygma Rønnede! 🎉

Og vi må sige – det var bestemt ikke en dårlig byttedag! 😂

Der var noget for enhver håndværker:
🐷 Rodeo-gris – og ja, der blev kæmpet for at blive siddende!
⛳ Golf i gravemaskine
🏎️ Racer-simulator
💪 Hvem kunne hænge længst i et par arbejdsbukser?
💈 Frisør & barber
🍔 Masser af god forplejning
🔧 Og selvfølgelig en masse lækkert værktøj at kigge på!

Alt i alt en mega fed dag med masser af grin, konkurrence og godt selskab – og en lidt anderledes arbejdsdag, som vist ikke gjorde nogen noget 😉💪

Stor ros til Bygma for et super godt arrangement og nogle fede initiativer! 👏

Tak for en fed dag – vi kommer gerne igen! 🔨😎

Fra byggeplads til foredragsholder– det havde vi ikke lige set komme! 😅🦺📊I onsdags skiftede Daniel Manley og Mark Jørgen...
07/09/2026

Fra byggeplads til foredragsholder– det havde vi ikke lige set komme! 😅🦺📊

I onsdags skiftede Daniel Manley og Mark Jørgensen, ejerne af VMCE Entreprise, sikkerhedsskoene og arbejdstøjet ud med de pæne polo shirts – sammen med Natasja, vores allesammens kontorblæksprutte 🐙 – da vi var inviteret til Knuthenborg for at holde foredrag for omkring 40 erhvervsrådgivere fra Lollands Bank.

Og hvad skulle vi så snakke om?

ESG RAPPORT … selvfølgelig! 😅

Vi skulle fortælle om vores oplevelse med at arbejde os igennem vores ESG-rapport.

Hvor lang tid det tog, hvad vi egentlig fik ud af at kigge grundigt på vores egne tal, hvad resultatet viste – og ikke mindst hvilke tanker og fokuspunkter vi står tilbage med bagefter.

Og ja… vi havde da lidt nerver på hjemmefra! 🙈

For selvom vi godt kan finde ud af at snakke på en byggeplads, så er der alligevel lidt forskel på at råbe “hvor skal den jord hen?” og så stille sig op foran 40 erhvervsrådgivere og tale om ESG. 😂

Men hold nu op, hvor blev vi taget godt imod! 🙌

Stemningen var fantastisk, og nervøsiteten forsvandt hurtigt.
Det blev en virkelig god oplevelse, hvor vi fik lov til at dele vores helt ærlige erfaringer – både det, der var nemt, og det, der krævede lidt ekstra arbejde.

En kæmpe tak til Lollands Bank for invitationen og for at give os muligheden for at fortælle om vores ESG-rejse.

Det var både lærerigt, hyggeligt og en fornøjelse – og måske har vi nu fundet ud af, at vi kan lidt mere end bare beton, kloak og anlæg. 😉

Tak for en fantastisk dag! 🙏

11/08/2026

Når det ikke bare er “lidt armering” 🔩💪

Vi arbejder i øjeblikket nede i en kælder, hvor vi laver en masse specialarmering til nogle store vægfundamenter.

Væggene skal støbes bredere og forstærkes, så de kan optage de store belastninger fra dækket ovenover.

Samtidig skal det hele udføres med ensidig forskalling, så der er ikke meget plads til at gøre tingene nemme. 😅

Det kræver præcision, planlægning og ikke mindst dygtige folk, der kan få det hele til at gå op – også når pladsen er trang, og armeringen bliver tæt. 🔩
Og vi må simpelthen bare sige det… Vi er stolt af vores drenge. 💪

De knokler, tænker selv og leverer et stykke arbejde, som man godt kan være bekendt at sætte navn på.

Godt håndværk bliver ikke lavet af sig selv – det bliver lavet af dygtige mennesker. 👊

15/06/2026

🌧️💨 Regn, blæst og godt humør på byggepladsen i Snesere!

I forrige uge fik vi støbt terrændækket til det nye sognehus i Snesere 👌🏽

Vejret viste sig ikke fra sin bedste side, men det satte ikke en stopper for vores seje kollegaer, som mødte ind med godt humør og arbejdshandskerne på. 🤩

20/05/2026

Terrændæk hos kunden i Bagsværd i april måned 💪

Drengene var i fuld gang med at sætte lecablokke som første skridt mod et solidt resultat 👷‍♂️🔥

Her er et lille kig bag kulissen 👀

12/05/2026

I fredags samlede vi hele holdet til personalemøde 👷‍♂️

Vi startede morgenen med morgenmad, fik gennemgået både tidligere projekter og kigget frem mod de nye spændende opgaver, der venter.

Vi havde også besøg af Dorthe fra LF Byggerådgivning, som tog os igennem kontrolplanerne til de kommende projekter – super vigtigt og lærerigt for hele teamet.

…Og ja 😅
Var det svært at få 14 håndværkere til at sidde stille i 4 timer?
Lad os bare sige, at det krævede både kaffe og tålmodighed for os alle sammen ☕😂

Så landede påsken 🐥 - og det er alle vel undt med et par helligdage, specielt til vores fantastiske medarbejder som har ...
02/04/2026

Så landede påsken 🐥 - og det er alle vel undt med et par helligdage, specielt til vores fantastiske medarbejder som har givet den en ordentlig skalle for at nå så langt som muligt inden disse fridage. 💪🏽

Så fra alle i VMCE Entreprise til alle jer

God påske 🐣

12/02/2026

12/02/2026

Vi søger dygtige medarbejdere inden for kloak, beton og anlæg! 🚧

Er du en erfaren håndværker med hænderne godt skruet på?
Har du lyst til at blive en del af en virksomhed i vækst, hvor kvalitet og samarbejde er i højsædet? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger 2-3 medarbejdere med erfaring inden for:
Kloakarbejde
Betonarbejde
Anlægsarbejde

Vi forventer, at du:
Har relevant erfaring inden for ét eller flere af ovenstående områder
Har kørekort (kategori B som minimum)
Er mødestabil og ansvarsbevidst
Kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
Taler og forstår dansk
Vi tilbyder:
Gode arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer
Et stærkt team og en uformel omgangstone
Varierede opgaver og mulighed for at gøre en forskel
Firmabil eller mulighed for sammen kørsel an på hvor at man bor.
Sundhedsordning

📍 Virksomheden er beliggende i Vordingborg men arbejdet forgår over alt på Sjælland
📅 Tiltrædelse: Snarest muligt
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?
Så tøv ikke med at ringe til Mark på 52305424📞
Vi glæder os til at høre fra dig!
🟡 Del gerne 🟡

Godt nytår alle sammen 🥳
31/12/2025

Godt nytår alle sammen 🥳

Adresse

Langedvej 49
Vordingborg
4760

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når VMCE Entreprise ApS offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til VMCE Entreprise ApS:

Genveje

Del

Kategori